/\

ANNONCE

Mennesker

People of SAS: Steward og instruktør Alexander Sveen

I denne serie sætter vi fokus på de folk, der holder SAS i luften hver dag. Mød Alexander Sveen, som kombinerer et job i luften som steward med sit arbejde på jorden som instruktør.

Alexander Sveen havde blot været i SAS i nogle få år, da han ansøgte om at blive instruktør for kabinebesætningen.

“Det var i 2016, ret hurtigt efter jeg var startet,” fortæller Sveen. “Jeg var blevet inspireret af de folk, der havde oplært mig, og da jeg stadigvæk var ret grøn i virksomheden, kunne jeg let forholde mig til de nye.”

“Jeg blev overrasket, da jeg blev indkaldt til samtale. Jeg var ikke så gammel i gårde endnu, og jeg følte mig lidt som et barn,” husker han. “Jeg er taknemmelig for, at jeg fik denne mulighed, og jeg elsker den fine dynamik, der opstår, når både unge og mere erfarne instruktører arbejder sammen i klasselokalet.”

Sveen træner nye kabinebesætningsmedlemmer såvel som kollegaer, der trænger til at få deres færdigheder opfrisket, efter de har været væk fra tjenesten, fx i forbindelse med barselsorlov.

En dag som instruktør begynder på jorden om morgenen. Klasserne starter kl. 8.30 og slutter kl. 16.30 og foregår i undervisningsfaciliteterne i lufthavnen. Hvis han underviser en stor gruppe, går Sveen går sammen med en anden kollega. De møder en time inden, forbereder dagens indhold og fordeler rollerne mellem dem. De er sammen med eleverne hele dagen og evaluerer undervisningsdagen bagefter, samtidig med at de udfører det sidste papirarbejde.

Sveen og hans teamkammerater bestræber sig på at skabe en afslappet stemning i klasseværelset.

“Vi giver altid de studerende en varm velkomst. Min undervisningsfilosofi går ud på at få folk til at føle sig veltilpas og trygge i klasselokalet. Det gør, at de kan koncentrere sig om undervisningen og med tiden blive fortrolige og sikre i deres job,” siger han.

“Vi er som en familie. Jeg tror, at 95 % af personalet i SAS vil sige det samme.”

Og at føle sig sikker er altafgørende som kabinebesætning.

“Det kan godt være, at folk tror, vores vigtigste job er at servere kaffe og være venlige, men det er faktisk den mindste del af det,” siger Sveen. “Kabinebesætningens hovedformål er sikkerheden, og som instruktør bliver du klar over, hvor meget det faktisk betyder på jobbet. Der foregår meget bag kulisserne, som folk ikke ser.”

Og så er der personalets færdigheder. Som kabinebesætning interagerer du med alle mulige folk, som rejser af mange forskellige grunde. Nogle skal på ferie, andre er på vej hjem fra en begravelse, mens andre er ved i gange med at forberede et tilbud.

“Som besætningsmedlem udvikler du en vis følsomhed over for folk rundt om dig. Hvad vi alle har til fælles, er, at vi let kan spotte folks sindstilstand,” siger Sveen. “Det er også en god evne at have i privatlivet.”

Sveens arbejdstid er ofte delt mellem luften og jorden.

“Jeg kan virkelig godt lide flyvedelen af mit arbejde og ønsker ikke at være den foruden,” siger han. “Og det er også vigtigt ikke at miste kontakten – også for ens kollegaer i luftens skyld. De skal vide, at du kan god nok til at klare jobbet sammen med dem.”

At være en del af et team er en af de ting, Sveen sætter mest pris på ved sit arbejde.

“Vi er som en familie. Jeg tror, at 95 % af personalet i SAS vil sige det samme.”

Men hans karriere i SAS begyndte med, at han elskede at rejse.

“At rejse er for mig en uddannelse. Når du oplever andre kulturer og ser, hvordan folk lever andre steder, giver det dig et bredere perspektiv. Du indser, at i sidste ende er vi alle ens.”

Blev du inspireret af denne artikel?

Giv den en thumbs up!

likes

ANNONCE

Luk kort

Kategori

Fra artiklen

Del tips

Luk

Leder du efter noget specielt?

Filtrer din søgning

Luk